Gå til hovedindhold

Edge computing – når regnekraften rykker ud til kanten

Det sker epokegørende ting på kanten af netværket. De yderste led af vores digitale infrastruktur bliver stærkere og stærkere – og når regnekraften rykker helt ud til kanten, opstår der et væld af nye muligheder.

Computere bliver mindre, kraftigere og billigere. Sensorteknologi udvikler sig med rivende hast, samtidig med at forbedret konnektivitet muliggør lynhurtig datakommunikation. Alt dette betyder, at vi nu kan gøre ting, der for blot få år siden kun var mulige i forskningscentre og teknologi-laboratorier.

Edge computing forandrer det teknologiske landskab radikalt. Kanten af netværket bliver en afgørende del af it-infrastrukturen, f.eks. når der skal tages hurtige beslutninger baseret realtids-analyse af store datamængder. Når processering flyttes derhen, hvor data genereres, øges hastigheden, samtidig med at energiforbrug og latency reduceres og overbelastning af netværket undgås.

I industri, energi og transport

Edge computing trenden kan ses overalt, f.eks. øget monitorering og automatisering i industrielle produktionsmiljøer, fjernovervågning og styring af energiproduktion og -forbrug og inden for transport og logistik.

Også det militære domæne tager edge computing til sig: The Connected Soldier konceptet tager højtydende kommunikation og konnektivitet helt ud til den enkelte soldat ude i mudderet. Som et konkret dansk eksempel på, hvor meget regnekraft man kan bringe ud til kanten, kan nævnes et Soldier Borne Compute Module, udviklet af en af verdens førende producenter af avanceret soldaterbåret udstyr, danske UXV Technologies. Med en vægt på 400 gram, har modulet 6 CPU- kerner og 1024 GPU-kerner. Det er nok til at køre simultan billedbehandling på 4 til 5 kameraer, plus tracking, klassificering m.m.

Komponenter spiller sammen

For at få edge computing løsninger til at spille optimalt kræves en række infrastruktur-komponenter:

  • Edge devices, dvs. den hardware der udfører processering ude ved kilden, fra kameraer, sensorer etc.
  • Edge servere, dvs. lokale servere der kan processere data fra en gruppe af sensorer. Disse servere råder over mere regnekraft end enkelte devices og kan understøtte koordinering mellem et større antal devices.
  • Konnektivitet, dvs. stærke kommunikationskanaler der sørger for udveksling af data mellem center og periferi.
  • Sikkerhed, dvs. holistiske cyber security løsninger, der beskytter den komplette kæde, både centralt og decentralt.

Edge AI på vej

Når alle disse komponenter er på plads, åbner der sig muligheder for at udvikle AI-løsninger, der går helt ud til kanten. Her er et af de mest veludviklede områder AI-baseret processering af billeddata.

Som et konkret eksempel kan nævnes den danske udvikler af sensorteknologi til landbruget, dol-sensors. Virksomheden har udviklet et kamera, der monteres i svinestalde. Kameraet og den tilhørende software kan på timebasis kalkulere vægten på hvert enkelt svin, så det sendes til slagteriet på præcis det tidspunkt, hvor det har opnået sin optimale vægt.   

Fordelen ved Edge AI-løsninger er, at data kan præ-processeres der, hvor de genereres og dermed spare transmissionsomkostninger. Dog skal man være bevidst om, at AI-modellerne skal tage højde for begrænsende faktorer som hukommelse og strømforsyning.

Hvad enten det handler om AI eller om andre teknologier, så er edge computing en teknologi-trend, der accelerer innovation og nytænkning. Det være sig selvkørende robotter, præcisionslandbrug eller fjernovervågning af patienter i eget hjem – alt kan ske, når computeren går helt til kanten.

Kompakt og robust edge server

HPE har udviklet særlige serverløsninger, tilpasset til edge computing brugscenarier. F.eks. har HPE ProLiant DL145 Gen11 serveren indbygget luftfiltrering, så den kan håndtere støvfyldte omgivelser.
BOOK EN GRATIS DEMO I DIT EGET MILJØ

Den kan ydermere modstå vibrationer fra maskiner eller produktionslinjer. ProLiant DL145 Gen11 har desuden et ekstra kompakt design og er 50% mindre, sammenlignet med den traditionelle DL385 server. Derudover har den forbedret køling, høj energieffektivitet og lavt støjniveau.

Alt i alt er HPE ProLiant DL145 Gen11 et oplagt valg, hvis man har brug for høj ydeevne ude på kanten af netværket, til en konkurrencedygtig pris. Ikke mindst åbner den spændende AI-muligheder, da den supporterer op til 3 Nvidia GPUer, der sammenlagt kan håndtere op til 120 virtuelle maskiner.

Generationsskifte løfter dit datacenter

Tag kontrollen tilbage over data og infrastruktur med en ny generation. Giv datacentret hestekræfter til at overholde compliancekrav, sikre rigelig performance og opnå lavere latens for kritiske applikationer.
 
HP ProLiant Gen12 sammensætter du til dine aktuelle workloads og skalerer efter behov. Det giver sikkerhed og overskud til at drive private og hybride cloudløsninger, der opfylder skyhøje forventninger.
 
Født med Windows Server 2025, der omfatter Zero Trust-sikkerhedsteknologi, tæt integration med Windows Azure, hot patching af sikkerhedsopdateringer og forbedret Hyper-V-funktionalitet.

Intel Xeon. Overlegen ydelse til moderne datacentre.

Hardwarebaseret sikkerhed, høj ydeevne og effektiv energistyring er blot nogle af grundene til, at Intel Xeon-processorerne er det optimale valg til tunge workloads i datacentret. Kombineret med HPE ProLiant står du stærkt i en datadrevet verden.